Kurs mod Lillebæltsområdet

Kurs mod Lillebæltsområdet

15. september 2020

Målet om at være tæt på vores kunder gennem lokale medarbejdere, gør at vi er på jagt efter de rette mennesker til at etablere den næste afdeling i Lillebæltsområdet.

 

Hos netIP kommer vi derhen, hvor de rette folk er. I de seneste tre måneder er halvdelen af 26 nye opslåede stillinger blevet besat og flere medarbejdere er på vej til vores syv afdelinger i Thisted, Holstebro, Herning, Viborg, Aarhus, Aalborg og København. Den ottende afdeling er undervejs, men det er uvist, hvor vi slår os ned denne gang.

 

Vi har en filosofi om, at vi først skal finde de dygtige medarbejdere, før vi kan etablere en ny afdeling. Det er en klar fordel at være tæt på vores kunder, og det kommer vi bedst via menneskelige relationer. Vi har et ønske om at slå os ned et sted omkring Vejle, Kolding eller Fredericia, hvor vi i forvejen har aktiviteter. Men placeringen af afdelingen bliver defineret af, hvor vi finder de rette kompetencer”, forklarer administrerende direktør Carsten Hedemann.

 

På fem år er vores medarbejderstab vokset fra 64 til nu at være på 170 it-mennesker, og de seneste fire år har budt på åbning af en afdeling hvert år. Aalborg i 2016, Aarhus i 2017, Viborg i 2018 og København i 2019.

 

Regnskab vidner om vækst og udvidelsesplaner
Det netop afsluttede regnskabsår 2019/2020 viser et klart fokus på at skabe vækst og resultater gennem flere menneskelige ressourcer. Alene siden sidste regnskabsperiode er medarbejderstaben vokset med 47 nye ansættelser. Dertil kommer de yderligere 20 nyansættelser efter regnskabsårets afslutning, så netIP nu beskæftiger ca. 170 medarbejdere.

 

Den stadig voksende medarbejderstab medfører også, at kontorpladsen rundt omkring er blevet trang. Derfor fik vores Aalborg-afdeling i starten af året dobbelt så meget plads ved at flytte fra 1. sal til 3. sal i samme bygning. Desuden står Viborg-kontoret klar til indflytning i efteråret 2020, ligesom Thisted-kontoret er i fuld gang med tilbygninger på intet mindre end 2.000 kvadratmeter, som står klar i starten af 2021. Senere følger en stor udvidelse i Herning.

 

Dermed tyder alt på, at den positive udvikling fortsætter. Men væksten sker ikke hurtigere, end at det økonomiske fundament kan følge med. I fem år i træk er bruttofortjenesten øget – senest med 26 % i 2019/20, hvor de markante investeringer i nye medarbejdere er afholdt direkte i driften. Økonomisk vækst er dog ikke et mål i sig selv:

"En god økonomi er naturligvis en forudsætning for, at vi kan gøre en positiv forskel for mennesker. Vores regnskab er et vidnesbyrd om, at det kan lade sig gøre at skabe en bæredygtig virksomhed på et økonomisk, socialt og ledelsesmæssigt plan. Jeg er enormt stolt over, at vi kommer så flot ud af dette usædvanlige regnskabsår, hvor pandemien ikke har slået os ud af kurs på den vækstrejse, vi er på", fortæller adm. direktør i netIP, Carsten Hedemann.

 

Find de ledige stillinger her

 

Omtaler i medierne:
Fredericia Dagblad
Vejle Amts Folkeblad
Jyske Vestkysten
ITwatch
Limfjord Update
Nordjyske

Support