Digital hjælp fra Microsoft
10. marts 2020

Grundet omstændighederne med COVID-19, har Microsoft valgt at gøre samarbejds- og kommunikationsplatformen, Teams, gratis og tilgængelig for alle.

 

Microsoft Teams kan være et brugbart værktøj til at samarbejde på afstand, så mennesker ikke skal transporteres for at være produktive. Derfor er det håbet, at tiltaget kan være med til at afhjælpe den ulykkelige situation med COVID-19. I Kina har man oplevet en stigning i antallet af Teams-brugere på mere end 500%, siden landet blev ramt af COVID-19, og det er denne udvikling man nu forsøger at udbrede globalt. Din virksomhed kan meget vel have Teams inkluderet i evt. eksisterende licenser til Office 365. Er det ikke tilfældet, er der nu kommet mulighed for at alle kan benytte Teams gratis i 6 måneder. Du kan læse Microsofts udmelding omkring tiltaget her.

Hvis du gerne vil have hjælp til Microsoft Teams, kan du ringe på tlf. 8219 4444 eller sende en mail til kontakt@netip.dk.

Support