Analyser og rapporter

360 graders tilstands- og risikovurdering

Når man taler om digital forretningsudvikling og transformation, er det ikke nok, at du ved, hvor du gerne vil have din virksomheds forretning til at bevæge sig hen. I kan kun finde den rigtige destination og den rigtige vej derhen, hvis du kender udgangspunktet for din virksomhed.

Vi starter derfor altid med at lave en tilstandsvurdering af din virksomheds nuværende IT-platform og IT-systemer for at vurdere, om den er der, hvor den skal være, fx i forhold til IT-sikkerhed, beredskabsplaner, GDPR og compliance. Med andre ord: Skabe overblik over rigets tilstand, og hvor gode I er i din virksomhed til at udnytte IT-systemerne i dag.

Tilstandsrapporter, sikkerhedspolitikker, risikoanalyser og beredskabsplaner der passer til din virksomhed
Uanset om vi arbejder med tilstandsrapporter, sikkerhedspolitikker, risikoanalyser, IT-beredskabsplaner eller noget helt femte, så er vores analyser og rapporter er ikke standard. Vi starter nemlig altid med at finde ud af, hvad det egentlig er, vi skal foretage en tilstandsvurdering eller risikoanalyse af, og hvordan vi bedst griber processen an lige præcis i jeres tilfælde: Hvad er relevant og vigtigt at tage med, hvordan hænger faktorerne sammen, og hvordan skal der prioriteres?

Udover driftstekniske vurderinger har du måske behov for at se nærmere på din virksomheds produktionstekniske systemer? Eller måske er det IT governance eller nogle helt andre, strategiske interesseområder, vi skal arbejde med for at flytte din virksomhed i den rigtige retning? Vi definerer altid vores analyser og rapporter sammen med dig, så de passer til din forretning og det, der er vigtigt for din virksomhed.

Skaber fælles forståelse mellem IT og forretningen
Ofte oplever vi, at den største værdiskabelse ikke ligger i selve tilstandsrapporten – men i, at forretningen og IT undervejs i processen har fået en fælles forståelse for IT og IT-platformens betydning for forretningen.

Tilstandsvurderingen og analyserne er derfor meget mere end bare en temperaturmåling eller karaktergivning. De er med til at skabe et fælles grundlag og et fælles sprog for at diskutere, hvordan I kan arbejde videre med tingene. Al udvikling – også digital forretningsudvikling – sker som en udviklingsproces mellem mennesker og er drevet af mennesker. Der kan derfor kun opstå synergi og udvikling, når IT-afdelingen og forretningen kan samarbejde og rent faktisk forstå hinanden, så de kan forene kompetencer, evner og viden.

Tilstandsrapporten er derfor også med til at bane vejen for, at IT bliver sat på den strategiske dagsorden – og nogle måske svære sandheder bliver kommunikeret til ledergruppen eller direktionen.

Uvildig analyse og rapportering

Digital forretningsudvikling handler om udvikling af jeres forretning. Vi arbejder derfor altid uvildigt i vores analyser og rapportering, uden at skele til produkter, løsninger og priser, for at undgå at farve resultatet. Valg af produkter og løsninger er et middel, ikke målet.

Ønsker I efterfølgende at få et bud på mulige løsninger, valg af produkter og priser, giver vi det naturligvis gerne – men altid først, når den uvildige rapport er udarbejdet og afleveret.

Læs mere om, hvordan vi arbejder med digital forretningsudvikling:

Vi arbejder altid uvildigt i vores analyser og rapportering. Tag fat i mig, hvis du vil høre nærmere. 

Simon Kanstrup Leder af digital forretningsudvikling

8219 4473

ska@netip.dk

FF Skagen
FF Skagen
Se case
Support