Supportkonsulent til Service Desk - Thisted

Teamorienteret Supportkonsulent

Vil du hjælpe os med at skabe verdens bedste Service Desk?

(Thisted)

I netIP har vi ambitioner om at skabe verdens bedste Service Desk – og vi er godt på vej. For at fortsætte den positive udvikling har vi nu brug for en Supportkonsulent, som brænder for at levere den bedste support til vores mange kunder.

I netIP´s Service Desk leveres support på flere niveauer alt efter kundens behov og ønsker. Der er løbende tæt dialog med kunden for hele tiden at optimere samarbejdet og sikre bedst mulig brugertilfredshed. Dette, samt den daglige sparring med dygtige kolleger, sikrer medarbejderne gode udviklingsmuligheder.

Du vil blive del af et engageret team, som står sammen om at løse kundernes opgaver. Der er rig mulighed for vidensdeling og faglig sparring. Du vil kunne se frem til en afvekslende hverdag, hvor opgaverne og prioriteringerne kan ændre sig fra time til time.

I dag sidder du formentlig som IT-konsulent, IT-supporter eller intern IT-medarbejder. Alternativt er du nyuddannet med solide tekniske evner og høje ambitioner. Det er dog en fordel, hvis du har bred erfaring med forskellige Microsoft teknologier.

Som person har du evnen og lysten til at tage ansvar og arbejde selvstændigt, og du har samtidig forståelse for, hvornår du skal inddrage en kollega fra teamet. Du besidder et stort overblik, er kvalitetsbevidst og kundeminded.

Du motiveres af at levere den bedste service til de kunder, der ringer ind. Det er vigtigt for dig at yde optimal service for derved at sikre høj kundetilfredshed. Du har ambitioner om og motivationen til fortsat at dygtiggøre dig ved løbende at holde dig ajour med de nyeste teknikker og trends inden for dit felt.

Din indstilling, dine interesser og dine ambitioner er nøglen til din succes hos netIP. Dit personlige mål er at blive en af vores skarpeste og mest servicemindede Supportkonsulenter. Din succes som Supportkonsulent er 100% forbundet med kundens oplevelse af, at vi leverer en professionel support og sikrer høj kvalitet og stabilitet.

Du bliver en del af en stærk og dynamisk virksomhedskultur med fast tilknytning til vores Service Desk i Thisted.

I netIP tror vi på, at det er mennesker, der gør forskellen. Derfor investerer vi i din efteruddannelse med udgangspunkt i dine ønsker og ambitioner.

Vi tilbyder dig en fast stilling med konkurrencedygtig løn, pensionsordning, andel i vores overskudsdeling og andre spændende personalegoder.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent fra Sensu A/S, Thomas Bech på +45 22 89 89 76.

Kan du genkende dig selv i værdierne og de krav, vi stiller, kan du søge stillingen via dette link: Supportkonsulent

 

Fakta om netIP

  • 119 medarbejdere
  • Afdelinger i Thisted - Holstebro - Skive - Herning - Aalborg - Aarhus og Viborg

Fakta om elev program

  • Vi uddanner IT Supportere og Datateknikere med
    speciale i infrastruktur
  • Vi tilstræber løbende at have mindst 15 elever
    under uddannelse
  • Alle elever uddannes på Thisted kontoret
  • Uddannelse af vores elever prioriteres højt
    - forhåbentlig er de vores fremtidige medarbejdere

 

Sidder du i dag som IT konsulent – eller vil du bare gerne lære os bedre at kende?

Jeg vil gerne fortælle dig mere om vores vinderhold og kultur, hvor du, ikke tal og KPI’er, er midtpunktet! Jeg sidder altid klar til, at svare på dine spørgsmål, og kommer gerne med et bud på, hvor på holdet du passer ind.

Ønsker du at sende en uopfordret ansøgning. Venligst klik her.

Berit Møller HR Ansvarlig

8219 4494

bmo@netip.dk

Smil og arbejdsglæde

Vi kan med stolthed konstatere, at medarbejderne er glade for at gå på arbejde. Det skal være sjovt at være her, selvom vi ikke er sat i verden for sjov.

Med jævne mellemrum gennemfører netIP en måling af medarbejdertilfredshed for at blive kloge på, hvordan stemningen og tilstanden er i virksomheden. Det bruger vi til finde ud af, om vi er på rette vej, eller om der er behov for at tænke nyt eller forbedre os i forhold til strategi, ledelse, samarbejde med videre.

 

God ledelse skaber motivation

Vi kan nok altid blive lidt bedre, men generelt er vi rigtig glade for at konstatere, at strategien i høj grad har den ønskede effekt. En målrettet indsats for at skabe et personlige lederskab hos alle ledere, viser sig eksempelvis som et meget positivt resultat i undersøgelsen, da tilfredsheden med nærmeste leder og øverste ledelse er meget udbredt og stor. Ledelsen går forrest på vinderholdet for at motivere og udvikle medarbejderne.

 

Tilfredshed og motivation fører til loyalitet og engagement

Hele 95 procent er samlet set tilfredse med deres job i netIP, 94 procent ser frem til at gå på arbejde og 94 procent føler, at deres arbejdsindsats tilfører værdi til virksomheden. Det medfører stor loyalitet og engagement blandt medarbejderne, da 98 procent er villige til at yde en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt, og 97 procent arbejder gerne for netIP om to år og ser sjældent efter andre job, fordi de er glade, stabile og stolte (kilde netIP MedarbejderTilfredshedsUndersøgelse 2016 foretaget af Jysk Analyse).

 

Glade medarbejdere giver glade kunder

I sidste ende skaber arbejdsglæde og trivsel positive resultater for kunderne, som er vores levebrød. Derfor er medarbejderne i netIP vores stærkeste kort på hånden i forhold til at gøre os unikke, yde den mest kompetente service, tilbyde de stærkeste løsninger og øse ud af værdifulde erfaringer.

 

Vi passer på hinanden

Vi betragter netIP som en familie – og i en familie passer man godt på hinanden. Det er grundtanken bag netIP familyCARE – et tiltag med "fonds-tankegang" helt uden formelle formålsparagraffer. netIP familyCARE rækker ud til alle vores ansatte og deres familier. Formålet med "fonden" er, at støtte menneskene i netIP og deres nærmeste familie i de svære situationer, de kan møde i tilværelsen. Læs mere her

 

En klar ledelsesfilosofi skaber tryghed, hele mennesker og resultater

Som du helt sikkert har fanget, så er ledelse noget, der fylder meget hos os. Her på karrieresiden og under ”om os” tegner vi et klart billede af, hvorfor det er vigtigt for os – men faktisk også et billede af, hvorfor det også bør være vigtigt dig, hvis det ikke allerede er det.

I stedet for, at skrive endnu mere om den værdi vi mener, ledelse har for dig, så vil vi hellere lade en uvildig komme til orde. I starten af 2018 indbød den uvildige Ledelseskommision os at deltage i et større casestudie omkring ledelse. Det kom der case med en række konklusioner og karakteriserende udsagn ud af, hvoraf mange taler til værdien af ledelse for dig som menneske og medarbejder i netIP;

 

Tryghed frem for alt

Hos netIP stræber ledelsen efter at give plads til at være det samme menneske på arbejde som hjemme, og det kræver tryghed og trivsel på alle niveauer i organisationen: ”Lederskab handler for mig om personligt nærvær. Hvis ikke du kan lytte og have social intelligens, så skal du ikke være leder. Det, vores ledere arbejder meget med, er at have medarbejdere, der er trygge og til stede. Alle andre punkter kommer derefter,” fortæller Adm. Direktør Carsten Hedemann.

 

Plads til det hele menneske

netIP leverer ikke løsninger, som konkurrenterne ikke kan levere. Det er gennem medarbejdernes tilgang til opgaverne, netIP differentierer sig fra de andre leverandører. Derfor er medarbejderne virksomhedens vigtigste råstof. Carsten Hedemann forklarer: ”Hvis vi vil have det maksimale ud af medarbejderne, må vi erkende, at de er mennesker, ikke maskiner.”

...Lederne gør en dyd ud af at understrege for medarbejderne, at alle forventes at gå hjem kl. 16 – og holde fri. Det kræver konsekvente ledere, der selv går forrest. En leder fortæller: ” Jeg gør meget ud af at forklare, hvordan mit liv hænger sammen. At jeg er til rådighed fra 6-17, men derfra er jeg sammen med min familie. Når man har fri, har man fri, og hvis man arbejder i weekenden, er man ikke klar om mandagen.”

 

Du kan skabe bedre resultater 

For Carsten Hedemann starter arbejdet med at skabe det rigtige klima for trivsel og vækst i Ledergruppen:” Hvis jeg har trygge ledere, bliver de fænomenalt gode ledere. Så bliver medarbejderne også trygge ved lederen. Når den tryghed opstår, kan vi næsten alt. Lederne oplever, at en masse værdi frigives, fordi de ikke skal tænke intern positionering.”

Det kræver meget af den enkelte at arbejde med procesorienteret ledelse. En direktør forklarer: ”Succeserne bliver kraftigere, og fiaskoerne gør mere ondt, fordi vi investerer os selv…”

 

Du kan læse mere og se hele casen HER.

Support