Skarp intern IT medarbejder - Thisted eller Herning

Skarp intern IT medarbejder

Vil du være med til at udvikle og drifte netI´s intern IT-platform?

Som en del af branchens mest innovative IT-systemleverandører, bliver du en del af et team, som er ansvarlig for at drifte og udvikle den interne IT-platform. Du får ansvar for at sikre en stabil og effektiv IT-drift, hvor du arbejder med eksempelvis fejlsøgning, konfiguration af nye computere, servere, OS og applikation. Udover at sikre den absolut bedste support til dine kollegaer i hele virksomheden, skal du også være med at udvikle den interne IT-platform, så vi kan blive endnu skarpere.

Du kommer med en relevant baggrund indenfor IT, hvor du har arbejdet indgående med Microsoft teknologier og virtualisering (VMware). Du er dygtig til at sætte dig ind i brugernes behov og du ved, hvordan man arbejder i hybride miljøer såsom O365, Azure og On-prem. Du er vant til at dokumentere dine løsninger, og du bevæger dig trygt i en til tider hektisk hverdag med mange opgaver. Hvis du tidligere har arbejdet i en lignende stilling med IT-support og IT-administration, er dette en stor fordel.

Som person har du evnen og lysten til at tage ansvar og arbejde selvstændigt, men du ved samtidig, hvornår opgaverne kræver samarbejde, og hvornår det er vigtigt for din og andres læring at du inddrager dine kollegaer. Du er kendetegnet af gåpåmod samt gode kommunikations- og samarbejdsevner, som gør at du med lethed kommunikerer om IT-faglige problemstillinger og yder den bedste service.

Du bliver en del af en stærk og dynamisk virksomhedskultur med fast tilknytning til vores kontor i enten Herning eller Thisted. Hos netIP tror vi på, at det er mennesker, der gør forskellen. Derfor investerer vi i din efteruddannelse med udgangspunkt i dine ønsker og ambitioner. Kun ved at have glade medarbejdere, kan vi sikre glade kunder. Derfor er vores strategi vendt mod medarbejderne, som ikke er midlet til at nå målet – de ER målet.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent fra Sensu A/S Thomas Bech på +45 22 89 89 76 eller Jeanet Kristensen på +45 29 45 16 45.

Stillingen kan søges via dette link: Intern IT madarbejder

Fakta om netIP

  • 137 medarbejdere
  • Afdelinger i Thisted - Holstebro - Skive - Herning - Aalborg - Aarhus og Viborg

Fakta om elev program

  • Vi uddanner IT Supportere og Datateknikere med
    speciale i infrastruktur
  • Vi tilstræber løbende at have mindst 15 elever
    under uddannelse
  • Alle elever uddannes på Thisted kontoret
  • Uddannelse af vores elever prioriteres højt
    - forhåbentlig er de vores fremtidige medarbejdere

 

Sidder du i dag som IT konsulent – eller vil du bare gerne lære os bedre at kende?

Jeg vil gerne fortælle dig mere om vores vinderhold og kultur, hvor du, ikke tal og KPI’er, er midtpunktet! Jeg sidder altid klar til, at svare på dine spørgsmål, og kommer gerne med et bud på, hvor på holdet du passer ind. Jeg har også lavet en lille video om, hvordan det er at være konsulent hos os. Den kan du se her.

Ønsker du at sende en uopfordret ansøgning. Venligst klik her.

Berit Møller HR Ansvarlig

8219 4494

bmo@netip.dk

Smil og arbejdsglæde

Vi kan med stolthed konstatere, at medarbejderne er glade for at gå på arbejde. Det skal være sjovt at være her, selvom vi ikke er sat i verden for sjov.

Med jævne mellemrum gennemfører netIP en måling af medarbejdertilfredshed for at blive kloge på, hvordan stemningen og tilstanden er i virksomheden. Det bruger vi til finde ud af, om vi er på rette vej, eller om der er behov for at tænke nyt eller forbedre os i forhold til strategi, ledelse, samarbejde med videre.

 

God ledelse skaber motivation

Vi kan nok altid blive lidt bedre, men generelt er vi rigtig glade for at konstatere, at strategien i høj grad har den ønskede effekt. En målrettet indsats for at skabe et personlige lederskab hos alle ledere, viser sig eksempelvis som et meget positivt resultat i undersøgelsen, da tilfredsheden med nærmeste leder og øverste ledelse er meget udbredt og stor. Ledelsen går forrest på vinderholdet for at motivere og udvikle medarbejderne.

 

Tilfredshed og motivation fører til loyalitet og engagement

Hele 95 procent er samlet set tilfredse med deres job i netIP, 94 procent ser frem til at gå på arbejde og 94 procent føler, at deres arbejdsindsats tilfører værdi til virksomheden. Det medfører stor loyalitet og engagement blandt medarbejderne, da 98 procent er villige til at yde en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt, og 97 procent arbejder gerne for netIP om to år og ser sjældent efter andre job, fordi de er glade, stabile og stolte (kilde netIP MedarbejderTilfredshedsUndersøgelse 2016 foretaget af Jysk Analyse).

 

Glade medarbejdere giver glade kunder

I sidste ende skaber arbejdsglæde og trivsel positive resultater for kunderne, som er vores levebrød. Derfor er medarbejderne i netIP vores stærkeste kort på hånden i forhold til at gøre os unikke, yde den mest kompetente service, tilbyde de stærkeste løsninger og øse ud af værdifulde erfaringer.

 

Vi passer på hinanden

Vi betragter netIP som en familie – og i en familie passer man godt på hinanden. Det er grundtanken bag netIP familyCARE – et tiltag med "fonds-tankegang" helt uden formelle formålsparagraffer. netIP familyCARE rækker ud til alle vores ansatte og deres familier. Formålet med "fonden" er, at støtte menneskene i netIP og deres nærmeste familie i de svære situationer, de kan møde i tilværelsen. Læs mere her

 

En klar ledelsesfilosofi skaber tryghed, hele mennesker og resultater

Som du helt sikkert har fanget, så er ledelse noget, der fylder meget hos os. Her på karrieresiden og under ”om os” tegner vi et klart billede af, hvorfor det er vigtigt for os – men faktisk også et billede af, hvorfor det også bør være vigtigt dig, hvis det ikke allerede er det.

I stedet for, at skrive endnu mere om den værdi vi mener, ledelse har for dig, så vil vi hellere lade en uvildig komme til orde. I starten af 2018 indbød den uvildige Ledelseskommision os at deltage i et større casestudie omkring ledelse. Det kom der case med en række konklusioner og karakteriserende udsagn ud af, hvoraf mange taler til værdien af ledelse for dig som menneske og medarbejder i netIP;

 

Tryghed frem for alt

Hos netIP stræber ledelsen efter at give plads til at være det samme menneske på arbejde som hjemme, og det kræver tryghed og trivsel på alle niveauer i organisationen: ”Lederskab handler for mig om personligt nærvær. Hvis ikke du kan lytte og have social intelligens, så skal du ikke være leder. Det, vores ledere arbejder meget med, er at have medarbejdere, der er trygge og til stede. Alle andre punkter kommer derefter,” fortæller Adm. Direktør Carsten Hedemann.

 

Plads til det hele menneske

netIP leverer ikke løsninger, som konkurrenterne ikke kan levere. Det er gennem medarbejdernes tilgang til opgaverne, netIP differentierer sig fra de andre leverandører. Derfor er medarbejderne virksomhedens vigtigste råstof. Carsten Hedemann forklarer: ”Hvis vi vil have det maksimale ud af medarbejderne, må vi erkende, at de er mennesker, ikke maskiner.”

...Lederne gør en dyd ud af at understrege for medarbejderne, at alle forventes at gå hjem kl. 16 – og holde fri. Det kræver konsekvente ledere, der selv går forrest. En leder fortæller: ” Jeg gør meget ud af at forklare, hvordan mit liv hænger sammen. At jeg er til rådighed fra 6-17, men derfra er jeg sammen med min familie. Når man har fri, har man fri, og hvis man arbejder i weekenden, er man ikke klar om mandagen.”

 

Du kan skabe bedre resultater 

For Carsten Hedemann starter arbejdet med at skabe det rigtige klima for trivsel og vækst i Ledergruppen:” Hvis jeg har trygge ledere, bliver de fænomenalt gode ledere. Så bliver medarbejderne også trygge ved lederen. Når den tryghed opstår, kan vi næsten alt. Lederne oplever, at en masse værdi frigives, fordi de ikke skal tænke intern positionering.”

Det kræver meget af den enkelte at arbejde med procesorienteret ledelse. En direktør forklarer: ”Succeserne bliver kraftigere, og fiaskoerne gør mere ondt, fordi vi investerer os selv…”

 

Du kan læse mere og se hele casen HER.

Support