Seniorkonsulent

Erfaren seniorkonsulent

Er du en af markedets dygtigste seniorkonsulenter?

(Herning)

Som seniorkonsulent hos netIP A/S får du en bred vifte af spændende arbejdsopgaver inden for infrastruktur, netværks-, server- og kommunikationsløsninger, serviceringslag og Applikation. Vi skræddersyr stillingen til dig, så den passer til de ønsker og spidskompetencer, du har, og samtidig matcher både kundernes og markedets behov. Du kan således komme til at arbejde med rådgivning & arkitektur, salg & design, implementering, projekter, dokumentation af løsninger inden for datacenter, kommunikation eller netværksløsninger & overdragelse til drift, drift & ad-hoc problemløsning samt kommunikation med kunder og kompetence- & metodeudvikling. Vi er et vinder hold – hvilken spiller er du, og hvor ligger dine spidskompetencer?

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være meget alsidig, men du er/har formentlig været seniorkonsulent i en lignende stilling med tilsvarende arbejdsopgaver og -områder. Du har minimum 5 års erfaring med en eller flere af følgende platforme: Microsoft Server & Applikationer, Microsoft Skype, Microsoft RDS, VMware, Microsoft HyperV, Citrix, Cisco og Microsoft SharePoint. Det er vigtigt, at du har Microsoft og Cisco certifikater eller er villig til at tage disse certificeringer som eksempelvis CCNA, CCNP, MCSA, MCSE og flere andre.

Dine øvrige kompetencer og erfaringsområder dækker formentlig deltagelse i kundespecifikke projekter, vellykkede implementeringer af løsninger, rådgivning af kunder (og brugere) om IT løsninger samt mere ”hands-on” opsætning af netværk, routere og andet udstyr.

Du har lyst til og interesse for at samarbejde med kunder og for at sætte dig ind i deres specifikke behov i store og komplekse løsninger. Du skaber ro og overblik i dit samarbejde med kunden og du tør også gå i rette med kunden, hvis du ser, at den løsning kunden ønsker ikke er den rigtige for kunden. Du evner og har lyst til at tage ansvar og arbejde selvstændigt.
Derudover har du ambitioner om og motivation til fortsat at dygtiggøre dig ved løbende at holde dig ajour med de nyeste teknikker og trends inden for dit felt. Du er i tilknytning hertil motiveret for at gennemføre eventuelle re-certificeringer og nye certificeringer.
Du bliver en del af en stærk og dynamisk virksomhedskultur med fast tilknytning til vores afdeling i Herning.

Vi tilbyder masser af faglige udfordringer og ansvar, der matcher dine kompetencer og ambitioner samt mulighed for både personlig og professionel udvikling ved at indgå i nogle af branchens stærkeste teams. Du tilbydes desuden en fast månedsløn, som er konkurrencedygtig, og tilpasset de kompetencer og den erfaring, du kommer med. Som ansat i netIP deltager du i den fælles overskudsdeling, pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning. Herudover PC, mobiltelefon og arbejdstøj samt faglige og sociale arrangementer. Vi investerer i din efteruddannelse med udgangspunkt i dine ønsker og ambitioner. Vi tror på, at motiverede medarbejdere og konsulenter, som får muligheder og ansvar, er dem, der bedst sikrer fortsat succes hos kunderne og yderligere vækst i netIP.

Kan du genkende dig selv i værdierne og i de krav, vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket "450-NiP" til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent fra Sensu A/S, Thomas Bech på +45 22 89 89 76.

Fakta om netIP

  • 100 medarbejdere
  • Afdelinger i Thisted - Holstebro - Skive - Herning - Aalborg - Og snart Aarhus

Fakta om elev program

  • Plads til 17 datateknikerelever
  • Alle med speciale i infrastruktur
  • Arbejdsstedet er Thisted

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Berit Møller HR Ansvarlig

8219 4494

bmo@netip.dk

Den bedst tænkelige start på holdet

Når vores strategi centrerer sig om menneskelige ressourcer, er det helt afgørende, at der ikke er nogen slinger i valsen. Der skal være fokus fra dag ét og alle medarbejdere skal vide, hvad der forventes af dem, og hvad de kan forvente af os som arbejdsplads. For at sikre dette, har vi indarbejdet en såkaldt ”onboarding”-proces, som alle nyansatte skal igennem.

Alle nyansatte kommer ind til en snak med direktøren, hvor de bliver introduceret til virksomheden, vores strategi og den ledelsesfilosofi, vi arbejder ud fra. Herudover ligger der en detaljeret plan over deres introduktionsforløb. Arbejdsstation er indrettet, der er bestilt tid til fotografering hos fotografen og prøvning af arbejdstøj i tøjforretningen. Der er arrangeret rundvisning rundt i alle afdelinger. Og så er der ikke mindst udarbejdet en detaljeret oplæringsplan, hvoraf det fremgår, hvad der skal ske dag for dag i de første tre til fire uger.

Smil og arbejdsglæde

Vi kan med stolthed konstatere, at medarbejderne er glade for at gå på arbejde. Det skal være sjovt at være her, selvom vi ikke er sat i verden for sjov.

Hvert år gennemfører netIP en måling af medarbejdertilfredshed for at blive kloge på, hvordan stemningen og tilstanden er i virksomheden. Det bruger vi til finde ud af, om vi er på rette vej, eller om der er behov for at tænke nyt eller forbedre os i forhold til strategi, ledelse, samarbejde med videre.

 

God ledelse skaber motivation

Vi kan nok altid blive lidt bedre, men generelt er vi rigtig glade for at konstatere, at strategien i høj grad har den ønskede effekt. En målrettet indsats for at skabe et personlige lederskab hos alle ledere, viser sig eksempelvis som et meget positivt resultat i undersøgelsen, da tilfredsheden med nærmeste leder og øverste ledelse er meget udbredt og stor. Ledelsen går forrest på vinderholdet for at motivere og udvikle medarbejderne.

 

Tilfredshed og motivation fører til loyalitet og engagement

Hele 95 procent er samlet set tilfredse med deres job i netIP, 94 procent ser frem til at gå på arbejde og 94 procent føler, at deres arbejdsindsats tilfører værdi til virksomheden. Det medfører stor loyalitet og engagement blandt medarbejderne, da 98 procent er villige til at yde en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt, og 97 procent arbejder gerne for netIP om to år og ser sjældent efter andre job, fordi de er glade, stabile og stolte (kilde netIP MedarbejderTilfredshedsUndersøgelse 2016 foretaget af Jysk Analyse).

 

Glade medarbejdere giver glade kunder

I sidste ende skaber arbejdsglæde og trivsel positive resultater for kunderne, som er vores levebrød. Derfor er medarbejderne i netIP vores stærkeste kort på hånden i forhold til at gøre os unikke, yde den mest kompetente service, tilbyde de stærkeste løsninger og øse ud af værdifulde erfaringer.

Support