Send uopfordret ansøgning

  

Vi er altid interesserede i at høre fra dig, hvis du er interesseret i at blive medarbejder hos netIP. Er der ikke lige en af de opslåede stillinger, der passer til dig, er du meget velkommen til at sende en uopfordret ansøgning. 

Har du lyst til at blive en del af vores team, så send os en ansøgning, hvori du præsenterer dine faglige og personlige kompetencer. Ansøgningen skal sendes til:  job@netip.dk eller via Sikker@Mail

Hvis du sender en ansøgning til os - uanset om det er til en opslået stilling, eller om det er en uopfordret ansøgning, behandler vi en række oplysninger om dig. netIP er dataansvarlig for de personoplysninger, vi modtager fra ansøgerne. Nedenfor kan du læse mere om hvilke oplysninger, vi samler, og til hvilket formål.

  

Behandling af persondata ved rekruttering

Formålet med at indsamle personoplysninger om dig i rekrutteringsprocessen er at vurdere, om du er en kvalificeret kandidat til en ledig stilling hos netIP a/s Når du søger en stilling hos os, modtager og behandler vi en række personoplysninger om dig. Det gør, at vi er dataansvarlige for de personoplysninger, som vi behandler om dig.

Du finder vores kontaktoplysninger her:

NetIP a/s, Uglevej 3, 7700 Thisted, CVR-nr. 25242947

Tlf. 8219 4444 / mail: job@netip.dk    

I forbindelse med rekrutteringsprocessen behandler vi almindelige personoplysninger om dig, men det kan også ske, at vi behandler særlige personoplysninger, CPR-nr. eller oplysninger om strafbare forhold. I denne tekst kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi behandler om dig, når du søger en stilling hos os.

 

Når vi modtager din ansøgning

I rekrutteringsprocessen er det de personoplysninger, som fremgår af din ansøgning, CV og andre medsendte dokumenter, der bliver registreret.

Det vil typisk være følgende oplysninger: Navn, adresse, fødselsdato, køn, telefonnummer, e-mailadresse, ægteskabelig status, uddannelse(r), karrierehistorik, kørekortoplysninger, anbefalinger/referencer, straffeattest.

Vi anvender databeskyttelsesforordningens art. 6 (1) (b) som hjemmel, da der er tale om personoplysninger, som du selv har fremsendt til os med henblik på at blive ansat.

Vi registrerer de fremsendte oplysninger i vores SharePoint løsning. HR og relevante ledere vil have tilgang til de fremsendte personoplysninger.

   

Vi vurderer ansøgningen

Vi vurderer specifikt hver enkelt ansøgers kvalifikationer i forhold til den opslåede stilling. Når vi har læst ansøgningerne, udvælger vi kandidater til ansættelsessamtale(r).

  

Hvis vi har udvalgt dig til ansættelsessamtale

I forbindelse med ansættelsessamtalerne modtager vi yderligere oplysninger om dig, som vi noterer til brug for det videre rekrutteringsforløb. Vi anvender databeskyttelsesforordningens art. 6 (1) (b) som hjemmel, da der er tale om personoplysninger, som du selv har oplyst med henblik på at blive ansat.

 

Oplysninger fra sociale medier

Ved rekruttering kan det være relevant, at vi foretager en søgning på sociale medier (f.eks LinkedIn, Facebook, Instagram, Twitter).

Vi anvender interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens art. 6 (1) (f) som hjemmel til at indhente oplysninger om kandidater fra sociale medier. Vi gør det for at kunne vurdere, om du har en profil, der passer ind i virksomheden og i den konkrete stilling.

 

Oplysninger fra personlighedstest

I forbindelse med rekruttering gennemføres der i nogle tilfælde en personlighedstest. Vi vurderer altid, om det er relevant i forhold til den pågældende stilling. Formålet med testen er at vurdere dine kompetencer og kvalifikationer som potentiel medarbejder og for at vurdere, om din profil passer ind i virksomheden og den konkrete stilling.

Vi anvender dit samtykke efter databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (a) som hjemmel til at behandle disse oplysninger, og du vil derfor blive bedt om at give dit samtykke, inden testen gennemføres. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Det kan du gøre ved at kontakte os på kontaktoplysningerne ovenfor. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, har det først virkning fra dette tidspunkt. Det påvirker derfor ikke lovligheden af vores behandling af oplysningerne frem til tidspunktet, hvor du trækker dit samtykke tilbage.

 

Straffeattest

I forbindelse med rekruttering, vil vi bede om, at du fremskaffer en straffeattest. Formålet er at sikre håndtering af værdier, adgang til netIP´s kontorer samt IT-sikkerhed og etik. V

i indhenter kun straffeattest, når du er blevet tilbudt en stilling hos os, og vi vil i den forbindelse først bede om dit samtykke til behandlingen.

 

Oplysninger fra tidligere arbejdsgiver

Til nogle stillinger vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgivere. Hvis vi indhenter referencer fra en eller flere af dine tidligere arbejdsgivere, registrerer vi oplysningerne, som vi modtager.

Vi anvender dit samtykke efter databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1) (a) som hjemmel til at behandle disse oplysninger, og du vil derfor blive bedt om at give dit samtykke, inden vi kontakter en eller flere af dine tidligere arbejdsgivere. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Det kan du gøre ved at kontakte os på kontaktoplysningerne ovenfor. Hvis du trækker dit samtykke tilbage, har det først virkning fra dette tidspunkt. Det påvirker derfor ikke lovligheden af vores behandling af oplysningerne frem til tidspunktet, hvor du trækker dit samtykke tilbage.

 

Opbevaring og sletning

Ansøgning til en specifik stilling:

Hvis du får afslag, sletter vi de oplysninger, vi har registreret om dig, inden for 2 måneder. Dog sletter vi resultatet fra din eventuelle personlighedstest straks efter, at vi har givet dig afslag.

Uopfordret ansøgning:

Hvis du sender en uopfordret ansøgning, gemmer vi dine oplysninger i op til 6 måneder – også selv om du i første omgang har fået afslag.

Hvis du bliver ansat, gemmer vi de oplysninger, som har været en del af rekrutteringsprocessen, i din personalemappe.

 

Opbevare ansøgning med henblik på senere rekruttering

I nogle situationer vil vi gerne gemme din ansøgning, selv om du har fået afslag, med henblik på senere rekruttering. Hvis vi vil gemme din ansøgning, vil vi bede om dit samtykke til dette.

 

Andre modtagere der kan behandle dine oplysninger

I forbindelse med rekrutteringsprocessen er der andre, der vil modtage dine personoplysninger. Dette kan være offentlige myndigheder eller udbydere, der leverer systemer og bistår med administrative funktioner, f.eks.:

  • Vores faste rekrutteringsbureau (Sensu A/S)
  • Offentlige myndigheder i forbindelse med etablering af fleksjob og tilsvarende ordninger

 

Dine rettigheder

Efter lovgivningen i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven har du række rettigheder.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder skal du kontakte os.

Ret til at se oplysninger (indsigtsret), artikel 15

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

Ret til berigtigelse, artikel 16

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

Ret til sletning, artikel 17

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

Ret til begrænsning af behandling, artikel 18

Du har visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne - bortset fra opbevaring - med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

Ret til indsigelse, artikel 21

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet), artikel 20

Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Ønsker du at gøre brug af nogen af ovenstående rettigheder, bedes du kontakte netIP´s HR afdeling på job@netip.dk

 

Klage til Datatilsynet

Du har mulighed for at klage over vores behandling af dine personoplysninger til Datatilsynet. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk.

 

Fakta om netIP

  • 119 medarbejdere
  • Afdelinger i Thisted - Holstebro - Skive - Herning - Aalborg - Aarhus og Viborg

Fakta om elev program

  • Vi uddanner IT Supportere og Datateknikere med
    speciale i infrastruktur
  • Vi tilstræber løbende at have mindst 15 elever
    under uddannelse
  • Alle elever uddannes på Thisted kontoret
  • Uddannelse af vores elever prioriteres højt
    - forhåbentlig er de vores fremtidige medarbejdere

 

Sidder du i dag som IT konsulent – eller vil du bare gerne lære os bedre at kende?

Jeg vil gerne fortælle dig mere om vores vinderhold og kultur, hvor du, ikke tal og KPI’er, er midtpunktet! Jeg sidder altid klar til, at svare på dine spørgsmål, og kommer gerne med et bud på, hvor på holdet du passer ind.

Ønsker du at sende en uopfordret ansøgning. Venligst klik her.

Berit Møller HR Ansvarlig

8219 4494

bmo@netip.dk

Smil og arbejdsglæde

Vi kan med stolthed konstatere, at medarbejderne er glade for at gå på arbejde. Det skal være sjovt at være her, selvom vi ikke er sat i verden for sjov.

Med jævne mellemrum gennemfører netIP en måling af medarbejdertilfredshed for at blive kloge på, hvordan stemningen og tilstanden er i virksomheden. Det bruger vi til finde ud af, om vi er på rette vej, eller om der er behov for at tænke nyt eller forbedre os i forhold til strategi, ledelse, samarbejde med videre.

 

God ledelse skaber motivation

Vi kan nok altid blive lidt bedre, men generelt er vi rigtig glade for at konstatere, at strategien i høj grad har den ønskede effekt. En målrettet indsats for at skabe et personlige lederskab hos alle ledere, viser sig eksempelvis som et meget positivt resultat i undersøgelsen, da tilfredsheden med nærmeste leder og øverste ledelse er meget udbredt og stor. Ledelsen går forrest på vinderholdet for at motivere og udvikle medarbejderne.

 

Tilfredshed og motivation fører til loyalitet og engagement

Hele 95 procent er samlet set tilfredse med deres job i netIP, 94 procent ser frem til at gå på arbejde og 94 procent føler, at deres arbejdsindsats tilfører værdi til virksomheden. Det medfører stor loyalitet og engagement blandt medarbejderne, da 98 procent er villige til at yde en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt, og 97 procent arbejder gerne for netIP om to år og ser sjældent efter andre job, fordi de er glade, stabile og stolte (kilde netIP MedarbejderTilfredshedsUndersøgelse 2016 foretaget af Jysk Analyse).

 

Glade medarbejdere giver glade kunder

I sidste ende skaber arbejdsglæde og trivsel positive resultater for kunderne, som er vores levebrød. Derfor er medarbejderne i netIP vores stærkeste kort på hånden i forhold til at gøre os unikke, yde den mest kompetente service, tilbyde de stærkeste løsninger og øse ud af værdifulde erfaringer.

 

Vi passer på hinanden

Vi betragter netIP som en familie – og i en familie passer man godt på hinanden. Det er grundtanken bag netIP familyCARE – et tiltag med "fonds-tankegang" helt uden formelle formålsparagraffer. netIP familyCARE rækker ud til alle vores ansatte og deres familier. Formålet med "fonden" er, at støtte menneskene i netIP og deres nærmeste familie i de svære situationer, de kan møde i tilværelsen. Læs mere her

 

En klar ledelsesfilosofi skaber tryghed, hele mennesker og resultater

Som du helt sikkert har fanget, så er ledelse noget, der fylder meget hos os. Her på karrieresiden og under ”om os” tegner vi et klart billede af, hvorfor det er vigtigt for os – men faktisk også et billede af, hvorfor det også bør være vigtigt dig, hvis det ikke allerede er det.

I stedet for, at skrive endnu mere om den værdi vi mener, ledelse har for dig, så vil vi hellere lade en uvildig komme til orde. I starten af 2018 indbød den uvildige Ledelseskommision os at deltage i et større casestudie omkring ledelse. Det kom der case med en række konklusioner og karakteriserende udsagn ud af, hvoraf mange taler til værdien af ledelse for dig som menneske og medarbejder i netIP;

 

Tryghed frem for alt

Hos netIP stræber ledelsen efter at give plads til at være det samme menneske på arbejde som hjemme, og det kræver tryghed og trivsel på alle niveauer i organisationen: ”Lederskab handler for mig om personligt nærvær. Hvis ikke du kan lytte og have social intelligens, så skal du ikke være leder. Det, vores ledere arbejder meget med, er at have medarbejdere, der er trygge og til stede. Alle andre punkter kommer derefter,” fortæller Adm. Direktør Carsten Hedemann.

 

Plads til det hele menneske

netIP leverer ikke løsninger, som konkurrenterne ikke kan levere. Det er gennem medarbejdernes tilgang til opgaverne, netIP differentierer sig fra de andre leverandører. Derfor er medarbejderne virksomhedens vigtigste råstof. Carsten Hedemann forklarer: ”Hvis vi vil have det maksimale ud af medarbejderne, må vi erkende, at de er mennesker, ikke maskiner.”

...Lederne gør en dyd ud af at understrege for medarbejderne, at alle forventes at gå hjem kl. 16 – og holde fri. Det kræver konsekvente ledere, der selv går forrest. En leder fortæller: ” Jeg gør meget ud af at forklare, hvordan mit liv hænger sammen. At jeg er til rådighed fra 6-17, men derfra er jeg sammen med min familie. Når man har fri, har man fri, og hvis man arbejder i weekenden, er man ikke klar om mandagen.”

 

Du kan skabe bedre resultater 

For Carsten Hedemann starter arbejdet med at skabe det rigtige klima for trivsel og vækst i Ledergruppen:” Hvis jeg har trygge ledere, bliver de fænomenalt gode ledere. Så bliver medarbejderne også trygge ved lederen. Når den tryghed opstår, kan vi næsten alt. Lederne oplever, at en masse værdi frigives, fordi de ikke skal tænke intern positionering.”

Det kræver meget af den enkelte at arbejde med procesorienteret ledelse. En direktør forklarer: ”Succeserne bliver kraftigere, og fiaskoerne gør mere ondt, fordi vi investerer os selv…”

 

Du kan læse mere og se hele casen HER.

Support