Marketingkoordinator

Marketingkoordinator

(Thisted, Herning eller Aalborg)

Men jobbet er så meget mere

Vi kan ikke finde på en bedre titel til jobbet. Faktisk går vi ikke så meget op i titler. Vi regner med, at du er fagligt på toppen og du er i besiddelse af en skarp pen, et nysgerrigt og åbent sind samt er dansk mester i eksekvering. Du har arbejdet med digital marketing, B2B kunder, content marketing og måske kan du også selv noget grafisk design.

Vores hverdag er præget af holdånd, nærvær og en stærk kultur. Vi har de samme mål og er drevet af glade medarbejdere og tilfredse kunder.

Som marketingkoordinator hos netIP kommer du til at spille en central rolle i forhold til virksomhedens marketingaktiviteter så du bliver en vigtig sparringspartner for den marketingansvarlige. Du bliver ansvarlig for udarbejdelse og vedligehold af marketingprocessen, hvor du er med til at sikre konsistens og rød tråd i netIPs kommunikation. Dine opgaver bliver, at drive vores hjemmeside, at koordinere kampagner og aktiviteter både internt og med eksterne partnere, at udarbejde forskelige marketingmaterialer samt de ad hoc-opgaver, der naturligt følger i en nyoprettet stilling. Du bliver desuden ansvarlig for at drive vores sociale medier, hvor du producerer interessant og relevant content.

Det kunne være skønt om du har erfaring med marketing fra en lignende stilling, hvor du har kendskab til B2B-markedet samt erfaring med sociale medier og kampagnearbejde. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende, men vi ser gerne, at du har en relevant uddannelse inden for marketing eller kommunikation. Du behersker engelsk på højt niveau i skrift og tale. Du har gode IT-kundskaber og har gerne erfaring med Adobe-værktøjer med fokus på Photoshop, InDesign og Illustrator. Hvis du kender til Umbraco, Apsis og Google AdWords vil det være en fordel.

Du kommunikerer på et højt fagligt niveau – både i dialogen internt, men også i dialogen med eksterne partnere. Generelt har du en god forretningsforståelse, du tager ansvar for dine opgaver, hvor du arbejder selvstændigt og målrettet. Du er proaktiv og hjælpsom og har en kreativ tilgang til opgaveløsningen.

Du bliver en del af en stærk og dynamisk virksomhedskultur med fast tilknytning til vores afdeling i Thisted, Aalborg eller Herning. Den første tid vil du dog skulle være en del i netIPs afdeling i Herning.

Vi tilbyder en spændende stilling som en central del af marketingfunktionen hos landets nok bedste IT arbejdsplads, hvor kunderne er blandt Jyllands bedste virksomheder.

Kan du genkende dig selv i værdierne og i de krav, vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket "469-nIP" til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent fra Sensu A/S, Thomas Bech på +45 22 89 89 76.

Fakta om netIP

  • 100 medarbejdere
  • Afdelinger i Thisted - Holstebro - Skive - Herning - Aalborg - Og snart Aarhus

Fakta om elev program

  • Plads til 15 datateknikerelever
  • Alle med speciale i infrastruktur
  • Arbejdsstedet er Thisted

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Berit Møller HR Ansvarlig

+45 8219 4494

bmo@netip.dk

Den bedst tænkelige start på holdet

Når vores strategi centrerer sig om menneskelige ressourcer, er det helt afgørende, at der ikke er nogen slinger i valsen. Der skal være fokus fra dag ét og alle medarbejdere skal vide, hvad der forventes af dem, og hvad de kan forvente af os som arbejdsplads. For at sikre dette, har vi indarbejdet en såkaldt ”onboarding”-proces, som alle nyansatte skal igennem.

Alle nyansatte kommer ind til en snak med direktøren, hvor de bliver introduceret til virksomheden, vores strategi og den ledelsesfilosofi, vi arbejder ud fra. Herudover ligger der en detaljeret plan over deres introduktionsforløb. Arbejdsstation er indrettet, der er bestilt tid til fotografering hos fotografen og prøvning af arbejdstøj i tøjforretningen. Der er arrangeret rundvisning rundt i alle afdelinger. Og så er der ikke mindst udarbejdet en detaljeret oplæringsplan, hvoraf det fremgår, hvad der skal ske dag for dag i de første tre til fire uger.

Smil og arbejdsglæde

Vi kan med stolthed konstatere, at medarbejderne er glade for at gå på arbejde. Det skal være sjovt at være her, selvom vi ikke er sat i verden for sjov.

Hvert år gennemfører netIP en måling af medarbejdertilfredshed for at blive kloge på, hvordan stemningen og tilstanden er i virksomheden. Det bruger vi til finde ud af, om vi er på rette vej, eller om der er behov for at tænke nyt eller forbedre os i forhold til strategi, ledelse, samarbejde med videre.

 

God ledelse skaber motivation

Vi kan nok altid blive lidt bedre, men generelt er vi rigtig glade for at konstatere, at strategien i høj grad har den ønskede effekt. En målrettet indsats for at skabe et personlige lederskab hos alle ledere, viser sig eksempelvis som et meget positivt resultat i undersøgelsen, da tilfredsheden med nærmeste leder og øverste ledelse er meget udbredt og stor. Ledelsen går forrest på vinderholdet for at motivere og udvikle medarbejderne.

 

Tilfredshed og motivation fører til loyalitet og engagement

Hele 95 procent er samlet set tilfredse med deres job i netIP, 94 procent ser frem til at gå på arbejde og 94 procent føler, at deres arbejdsindsats tilfører værdi til virksomheden. Det medfører stor loyalitet og engagement blandt medarbejderne, da 98 procent er villige til at yde en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt, og 97 procent arbejder gerne for netIP om to år og ser sjældent efter andre job, fordi de er glade, stabile og stolte (kilde netIP MedarbejderTilfredshedsUndersøgelse 2016 foretaget af Jysk Analyse).

 

Glade medarbejdere giver glade kunder

I sidste ende skaber arbejdsglæde og trivsel positive resultater for kunderne, som er vores levebrød. Derfor er medarbejderne i netIP vores stærkeste kort på hånden i forhold til at gøre os unikke, yde den mest kompetente service, tilbyde de stærkeste løsninger og øse ud af værdifulde erfaringer.

Support