Konsulent med flair for infrastruktur

Teamorienteret og erfaren konsulent

Tænder du på infrastruktur?

Til en nyoprettet stilling søger vi en dygtig konsulent, som kan være en af de drivende kræfter i netIP i forhold til udvikling og vedligeholdelse af IT-infrastrukturen – såvel internt som hos vores kunder. Med reference til Lederen af Datacenteret, vil du få mulighed for at beskæftige dig med en bred vifte af spændende opgaver, der spænder fra opsætning og konfigurering af hardware og software til udvikling af netIP’s hosting center og kundernes løsninger. Derudover vil du også få et stort ansvar og være det tekniske bindeled ud i organisationen.

Du er måske uddannet datatekniker, IT-arkitekt eller også er du autodidakt. Det er en fordel, at du har erfaring med at dokumentere dine løsninger. Din erfaring på området kan komme fra en konsulentstilling eller fra en intern IT-stilling.

Du er teamplayer af person, og du får energi af at være en del af et kundeteam, så du i samarbejde med dine kolleger på tværs i organisationen sikrer kunderne den bedste oplevelse. Men du formår også at tage ansvar og arbejde selvstændigt, og du har ambitioner om og motivation til at udvikle dig, så du kan hjælpe netIP med også i fremtiden at yde den bedste kundeservice.

Du bliver en del af en stærk og dynamisk virksomhedskultur med primær tilknytning til et af netIP’s kontorer.

Vi tilbyder dig muligheden for at komme med på holdet hos en af branchens mest innovative IT-systemleverandører, hvor kunderne er blandt Jyllands største virksomheder. Du tilbydes en stilling med masser af faglige udfordringer og ansvar, der matcher dine kompetencer og ambitioner samt muligheden for både personlig og professionel udvikling. Som ansat hos netIP får du en fast månedsløn, som er konkurrencedygtig, og tilpasset de kompetencer og den erfaring, du kommer med. Du deltager desuden i den fælles overskudsdeling, pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning. Herudover PC, mobiltelefon og arbejdstøj samt faglige og sociale arrangementer. Der investeres i din efteruddannelse med udgangspunkt i dine ønsker og ambitioner. Vi tror på, at motiverede medarbejdere og konsulenter, som får muligheder og ansvar, er dem, der bedst sikrer fortsat succes hos kunderne og yderligere vækst i netIP.

Kan du genkende dig selv i værdierne og i de krav, vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket "482-nIP" til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent fra Sensu A/S, Thomas Bech på +45 22 89 89 76.

Fakta om netIP

  • 100 medarbejdere
  • Afdelinger i Thisted - Holstebro - Skive - Herning - Aalborg - Og snart Aarhus

Fakta om elev program

  • Plads til 17 datateknikerelever
  • Alle med speciale i infrastruktur
  • Arbejdsstedet er Thisted

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Berit Møller HR Ansvarlig

8219 4494

bmo@netip.dk

Den bedst tænkelige start på holdet

Når vores strategi centrerer sig om menneskelige ressourcer, er det helt afgørende, at der ikke er nogen slinger i valsen. Der skal være fokus fra dag ét og alle medarbejdere skal vide, hvad der forventes af dem, og hvad de kan forvente af os som arbejdsplads. For at sikre dette, har vi indarbejdet en såkaldt ”onboarding”-proces, som alle nyansatte skal igennem.

Alle nyansatte kommer ind til en snak med direktøren, hvor de bliver introduceret til virksomheden, vores strategi og den ledelsesfilosofi, vi arbejder ud fra. Herudover ligger der en detaljeret plan over deres introduktionsforløb. Arbejdsstation er indrettet, der er bestilt tid til fotografering hos fotografen og prøvning af arbejdstøj i tøjforretningen. Der er arrangeret rundvisning rundt i alle afdelinger. Og så er der ikke mindst udarbejdet en detaljeret oplæringsplan, hvoraf det fremgår, hvad der skal ske dag for dag i de første tre til fire uger.

Smil og arbejdsglæde

Vi kan med stolthed konstatere, at medarbejderne er glade for at gå på arbejde. Det skal være sjovt at være her, selvom vi ikke er sat i verden for sjov.

Hvert år gennemfører netIP en måling af medarbejdertilfredshed for at blive kloge på, hvordan stemningen og tilstanden er i virksomheden. Det bruger vi til finde ud af, om vi er på rette vej, eller om der er behov for at tænke nyt eller forbedre os i forhold til strategi, ledelse, samarbejde med videre.

 

God ledelse skaber motivation

Vi kan nok altid blive lidt bedre, men generelt er vi rigtig glade for at konstatere, at strategien i høj grad har den ønskede effekt. En målrettet indsats for at skabe et personlige lederskab hos alle ledere, viser sig eksempelvis som et meget positivt resultat i undersøgelsen, da tilfredsheden med nærmeste leder og øverste ledelse er meget udbredt og stor. Ledelsen går forrest på vinderholdet for at motivere og udvikle medarbejderne.

 

Tilfredshed og motivation fører til loyalitet og engagement

Hele 95 procent er samlet set tilfredse med deres job i netIP, 94 procent ser frem til at gå på arbejde og 94 procent føler, at deres arbejdsindsats tilfører værdi til virksomheden. Det medfører stor loyalitet og engagement blandt medarbejderne, da 98 procent er villige til at yde en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt, og 97 procent arbejder gerne for netIP om to år og ser sjældent efter andre job, fordi de er glade, stabile og stolte (kilde netIP MedarbejderTilfredshedsUndersøgelse 2016 foretaget af Jysk Analyse).

 

Glade medarbejdere giver glade kunder

I sidste ende skaber arbejdsglæde og trivsel positive resultater for kunderne, som er vores levebrød. Derfor er medarbejderne i netIP vores stærkeste kort på hånden i forhold til at gøre os unikke, yde den mest kompetente service, tilbyde de stærkeste løsninger og øse ud af værdifulde erfaringer.

Support