Forretningskonsulent - Aalborg, Aarhus, Herning eller Thisted

 

Forretningskonsulent

Primær base i enten Aalborg, Aarhus, Herning eller Thisted

IT - Forretningsstrategi - Kommunikation

Som forretningskonsulent bliver du bindeleddet imellem forretningsstrategi og IT. Du får til ansvar at rådgive kunderne om, hvilke teknologiske muligheder, der kan anvendes som et forretningsunderstøttende og strategisk redskab i virksomheden. Det er din vigtigste opgave at sørge for, at den fundne løsning er optimal i forhold til kundens ønsker og behov. Med afsæt i din viden om virksomhedens IT, udarbejder du ligeledes rapporter og vurderinger af den nuværende tilstand af IT i virksomheden, samt hjælper kunden med udvikling og integrering af virksomhedens værdikæde med udgangspunkt i udnyttelsen af IT.

Dit erfaringsgrundlag kan spænde bredt, og det afgørende er, at du har en forretningsorienteret tilgang til dine opgaver og du forstår vigtigheden i, at skabe en god og vedvarende relation til kunderne. I dag sidder du måske som projektleder, kommunikationskonsulent eller forretningsudvikler indenfor business, strategi eller digitalisering, men du kan også sagtens være PA med en strategisk rolle.

Som person motiveres du af at gøre en forskel hos kunderne samt skabe gennemarbejdede og fremtidssikrede løsninger. Du er en dygtig kommunikatør, og formår at skabe en tæt, loyal og værdiskabende dialog med kunderne. Du drives af at finde de bedste løsninger til kunden, og arbejder struktureret og proaktivt for at nå dine mål, tilrettelægge din hverdag og levere ydelser af høj kvalitet. Du føler dig godt tilpas som rådgiver og menneske, og du er meget bevidst om, at vejen til succes kommer igennem et tæt samarbejde med dine kompetente kollegaer.

Du har en relevant forretningsorienteret eller teknisk uddannelse på akademisk niveau indenfor f.eks. IT, kommunikation, eller technology business development. Din specifikke uddannelse er dog ikke afgørende, da det er din indstilling overfor kunder og opgaver, som er udslagsgivende for din succes.

Din indstilling, dine interesser og dine ambitioner er nøglen til din succes hos netIP. Vi tilbyder masser af faglige udfordringer og ansvar, der matcher dine kompetencer og ambitioner samt mulighed for både personlig og professionel udvikling ved at indgå i nogle af branchens stærkeste teams. Du bliver en del af en stærk og dynamisk virksomhedskultur med fast tilknytning til et af vores kontorer i Aalborg, Aarhus, Herning eller Thisted.

Som ansat i netIP deltager du i den fælles overskudsdeling, pensionsordning, og kantineordning. Herudover får du PC, mobiltelefon og arbejdstøj samt faglige og sociale arrangementer. Vi tilbyder en fast månedsløn, som er konkurrencedygtig, og tilpasset de kompetencer og den erfaring, du kommer med.

For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Thomas Bech på +45 22 89 89 76 eller Jeanet Kristensen på +45 29 45 16 45.

Kan du genkende dig selv i værdierne og de krav, vi stiller, kan du søge stillingen via dette link: Forretningskonsulent

 

 

Fakta om netIP

  • ca. 145 medarbejdere (hvoraf 49 er aktionærer)
  • Afdelinger i Thisted - Holstebro - Skive - Herning - Aalborg - Aarhus og Viborg

Fakta om elev program

  • Vi uddanner IT Supportere og Datateknikere med
    speciale i infrastruktur
  • Vi tilstræber løbende at have mindst 15 elever
    under uddannelse
  • Alle elever uddannes på Thisted kontoret
  • Uddannelse af vores elever prioriteres højt
    - forhåbentlig er de vores fremtidige medarbejdere

 

Sidder du i dag som IT konsulent – eller vil du bare gerne lære os bedre at kende?

Jeg vil gerne fortælle dig mere om vores vinderhold og kultur, hvor du, ikke tal og KPI’er, er midtpunktet! Jeg sidder altid klar til, at svare på dine spørgsmål, og kommer gerne med et bud på, hvor på holdet du passer ind. Jeg har også lavet en lille video om, hvordan det er at være konsulent hos os. Den kan du se her.

Ønsker du at sende en uopfordret ansøgning. Venligst klik her.

Berit Møller HR-ansvarlig

8219 4494

bmo@netip.dk

Smil og arbejdsglæde

Vi kan med stolthed konstatere, at medarbejderne er glade for at gå på arbejde. Det skal være sjovt at være her, selvom vi ikke er sat i verden for sjov.

Med jævne mellemrum gennemfører netIP en måling af medarbejdertilfredshed for at blive kloge på, hvordan stemningen og tilstanden er i virksomheden. Det bruger vi til finde ud af, om vi er på rette vej, eller om der er behov for at tænke nyt eller forbedre os i forhold til strategi, ledelse, samarbejde med videre.

 

God ledelse skaber motivation

Vi kan nok altid blive lidt bedre, men generelt er vi rigtig glade for at konstatere, at strategien i høj grad har den ønskede effekt. En målrettet indsats for at skabe et personlige lederskab hos alle ledere, viser sig eksempelvis som et meget positivt resultat i undersøgelsen, da tilfredsheden med nærmeste leder og øverste ledelse er meget udbredt og stor. Ledelsen går forrest på vinderholdet for at motivere og udvikle medarbejderne.

 

Tilfredshed og motivation fører til loyalitet og engagement

Hele 95 procent er samlet set tilfredse med deres job i netIP, 94 procent ser frem til at gå på arbejde og 94 procent føler, at deres arbejdsindsats tilfører værdi til virksomheden. Det medfører stor loyalitet og engagement blandt medarbejderne, da 98 procent er villige til at yde en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt, og 97 procent arbejder gerne for netIP om to år og ser sjældent efter andre job, fordi de er glade, stabile og stolte (kilde netIP MedarbejderTilfredshedsUndersøgelse 2016 foretaget af Jysk Analyse).

 

Glade medarbejdere giver glade kunder

I sidste ende skaber arbejdsglæde og trivsel positive resultater for kunderne, som er vores levebrød. Derfor er medarbejderne i netIP vores stærkeste kort på hånden i forhold til at gøre os unikke, yde den mest kompetente service, tilbyde de stærkeste løsninger og øse ud af værdifulde erfaringer.

 

Vi passer på hinanden

Vi betragter netIP som en familie – og i en familie passer man godt på hinanden. Det er grundtanken bag netIP familyCARE – et tiltag med "fonds-tankegang" helt uden formelle formålsparagraffer. netIP familyCARE rækker ud til alle vores ansatte og deres familier. Formålet med "fonden" er, at støtte menneskene i netIP og deres nærmeste familie i de svære situationer, de kan møde i tilværelsen. Læs mere her

 

En klar ledelsesfilosofi skaber tryghed, hele mennesker og resultater

Som du helt sikkert har fanget, så er ledelse noget, der fylder meget hos os. Her på karrieresiden og under ”om os” tegner vi et klart billede af, hvorfor det er vigtigt for os – men faktisk også et billede af, hvorfor det også bør være vigtigt dig, hvis det ikke allerede er det.

I stedet for, at skrive endnu mere om den værdi vi mener, ledelse har for dig, så vil vi hellere lade en uvildig komme til orde. I starten af 2018 indbød den uvildige Ledelseskommision os at deltage i et større casestudie omkring ledelse. Det kom der case med en række konklusioner og karakteriserende udsagn ud af, hvoraf mange taler til værdien af ledelse for dig som menneske og medarbejder i netIP;

 

Tryghed frem for alt

Hos netIP stræber ledelsen efter at give plads til at være det samme menneske på arbejde som hjemme, og det kræver tryghed og trivsel på alle niveauer i organisationen: ”Lederskab handler for mig om personligt nærvær. Hvis ikke du kan lytte og have social intelligens, så skal du ikke være leder. Det, vores ledere arbejder meget med, er at have medarbejdere, der er trygge og til stede. Alle andre punkter kommer derefter,” fortæller Adm. Direktør Carsten Hedemann.

 

Plads til det hele menneske

netIP leverer ikke løsninger, som konkurrenterne ikke kan levere. Det er gennem medarbejdernes tilgang til opgaverne, netIP differentierer sig fra de andre leverandører. Derfor er medarbejderne virksomhedens vigtigste råstof. Carsten Hedemann forklarer: ”Hvis vi vil have det maksimale ud af medarbejderne, må vi erkende, at de er mennesker, ikke maskiner.”

...Lederne gør en dyd ud af at understrege for medarbejderne, at alle forventes at gå hjem kl. 16 – og holde fri. Det kræver konsekvente ledere, der selv går forrest. En leder fortæller: ” Jeg gør meget ud af at forklare, hvordan mit liv hænger sammen. At jeg er til rådighed fra 6-17, men derfra er jeg sammen med min familie. Når man har fri, har man fri, og hvis man arbejder i weekenden, er man ikke klar om mandagen.”

 

Du kan skabe bedre resultater 

For Carsten Hedemann starter arbejdet med at skabe det rigtige klima for trivsel og vækst i Ledergruppen:” Hvis jeg har trygge ledere, bliver de fænomenalt gode ledere. Så bliver medarbejderne også trygge ved lederen. Når den tryghed opstår, kan vi næsten alt. Lederne oplever, at en masse værdi frigives, fordi de ikke skal tænke intern positionering.”

Det kræver meget af den enkelte at arbejde med procesorienteret ledelse. En direktør forklarer: ”Succeserne bliver kraftigere, og fiaskoerne gør mere ondt, fordi vi investerer os selv…”

 

Du kan læse mere og se hele casen HER.

Support