Customer Support

Customer Support

Bliv en del af et team hvor trivsel, personlig og faglig udvikling er i højsædet

(Herning)

Vi har rigtig travlt og søger derfor endnu en kollega til vores Customer Support team. I teamet vil du få mulighed for at beskæftige dig med en bred vifte af spændende opgaver. Blandt disse kan f.eks. nævnes:

• Deltagelse i kundeteam
• Udarbejdelse af tilbud til kunder
• Ordrebehandling
• Medansvar for den daglige drift af netIP´s webshop
• Løbende kontakt med leverandører og producenter
• Kunderådgivning og deltagelse i kundemøder
• Diverse ad hoc opgaver

Hvis du har erhvervserfaring fra IT-branchen, er du allerede et skridt foran. Til gengæld er din teoretiske baggrund ikke så vigtig, så længe du har det rigtige mindset.

Du er en tillidsvækkende og dynamisk person, som evner at skabe seriøse relationer og loyalitet hos dine omgivelser. Du er kundeorienteret og formår at opbygge og vedligeholde et tæt samarbejde med vores kunder, producenter, distributører osv.

Din daglige arbejdsplads vil sammen med ca. 12 dygtige kolleger være på netIP’s moderne kontor i Herning. Dog må en oplæringsperiode på vores kontor i Thisted forventes.

Du tilbydes således muligheden for at blive en del af et vinderhold, der har fokus på trivsel samt personlig og faglig udvikling. Du får masser af faglige udfordringer og ansvar, der matcher dine kompetencer og ambitioner, ligesom du også får mulighed for at indgå i nogle af branchens stærkeste teams.

 Vi tilbyder en fast konkurrencedygtig månedsløn, som er tilpasset de kompetencer og den erfaring, du kommer med. Som ansat i netIP deltager du i den fælles overskudsdeling, pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning. Herudover får du PC, mobiltelefon og arbejdstøj samt tilbud om faglige og sociale arrangementer.

Kan du genkende dig selv i værdierne og i de krav, vi stiller, så send en ansøgning som Word- eller PDF-fil mærket ”592-nIP” til job@sensu.dk. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til konsulent fra Sensu A/S, Thomas Bech på +45 22 89 89 76.

Fakta om netIP

  • 105 medarbejdere
  • Afdelinger i Thisted - Holstebro - Skive - Herning - Aalborg og Aarhus

Fakta om elev program

  • Vi uddanner IT Supportere og Datateknikere med
    speciale i infrastruktur
  • Vi tilstræber løbende at have mindst 15 elever
    under uddannelse
  • Alle elever uddannes på Thisted kontoret
  • Uddannelse af vores elever prioriteres højt
    - forhåbentlig er de vores fremtidige medarbejdere

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Ønsker du at sende en uopfordret ansøgning. Venligst klik her.

Berit Møller HR Ansvarlig

8219 4494

bmo@netip.dk

Smil og arbejdsglæde

Vi kan med stolthed konstatere, at medarbejderne er glade for at gå på arbejde. Det skal være sjovt at være her, selvom vi ikke er sat i verden for sjov.

Med jævne mellemrum gennemfører netIP en måling af medarbejdertilfredshed for at blive kloge på, hvordan stemningen og tilstanden er i virksomheden. Det bruger vi til finde ud af, om vi er på rette vej, eller om der er behov for at tænke nyt eller forbedre os i forhold til strategi, ledelse, samarbejde med videre.

 

God ledelse skaber motivation

Vi kan nok altid blive lidt bedre, men generelt er vi rigtig glade for at konstatere, at strategien i høj grad har den ønskede effekt. En målrettet indsats for at skabe et personlige lederskab hos alle ledere, viser sig eksempelvis som et meget positivt resultat i undersøgelsen, da tilfredsheden med nærmeste leder og øverste ledelse er meget udbredt og stor. Ledelsen går forrest på vinderholdet for at motivere og udvikle medarbejderne.

 

Tilfredshed og motivation fører til loyalitet og engagement

Hele 95 procent er samlet set tilfredse med deres job i netIP, 94 procent ser frem til at gå på arbejde og 94 procent føler, at deres arbejdsindsats tilfører værdi til virksomheden. Det medfører stor loyalitet og engagement blandt medarbejderne, da 98 procent er villige til at yde en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt, og 97 procent arbejder gerne for netIP om to år og ser sjældent efter andre job, fordi de er glade, stabile og stolte (kilde netIP MedarbejderTilfredshedsUndersøgelse 2016 foretaget af Jysk Analyse).

 

Glade medarbejdere giver glade kunder

I sidste ende skaber arbejdsglæde og trivsel positive resultater for kunderne, som er vores levebrød. Derfor er medarbejderne i netIP vores stærkeste kort på hånden i forhold til at gøre os unikke, yde den mest kompetente service, tilbyde de stærkeste løsninger og øse ud af værdifulde erfaringer.

 

Vi passer på hinanden

Vi betragter netIP som en familie – og i en familie passer man godt på hinanden. Det er grundtanken bag netIP familyCARE – et tiltag med "fonds-tankegang" helt uden formelle formålsparagraffer. netIP familyCARE rækker ud til alle vores ansatte og deres familier. Formålet med "fonden" er, at støtte menneskene i netIP og deres nærmeste familie i de svære situationer, de kan møde i tilværelsen. Læs mere her

 

En klar ledelsesfilosofi skaber tryghed, hele mennesker og resultater

Som du helt sikkert har fanget, så er ledelse noget, der fylder meget hos os. Her på karrieresiden og under ”om os” tegner vi et klart billede af, hvorfor det er vigtigt for os – men faktisk også et billede af, hvorfor det også bør være vigtigt dig, hvis det ikke allerede er det.

I stedet for, at skrive endnu mere om den værdi vi mener, ledelse har for dig, så vil vi hellere lade en uvildig komme til orde. I starten af 2018 indbød den uvildige Ledelseskommision os at deltage i et større casestudie omkring ledelse. Det kom der case med en række konklusioner og karakteriserende udsagn ud af, hvoraf mange taler til værdien af ledelse for dig som menneske og medarbejder i netIP;

 

Tryghed frem for alt

Hos netIP stræber ledelsen efter at give plads til at være det samme menneske på arbejde som hjemme, og det kræver tryghed og trivsel på alle niveauer i organisationen: ”Lederskab handler for mig om personligt nærvær. Hvis ikke du kan lytte og have social intelligens, så skal du ikke være leder. Det, vores ledere arbejder meget med, er at have medarbejdere, der er trygge og til stede. Alle andre punkter kommer derefter,” fortæller Adm. Direktør Carsten Hedemann.

 

Plads til det hele menneske

netIP leverer ikke løsninger, som konkurrenterne ikke kan levere. Det er gennem medarbejdernes tilgang til opgaverne, netIP differentierer sig fra de andre leverandører. Derfor er medarbejderne virksomhedens vigtigste råstof. Carsten Hedemann forklarer: ”Hvis vi vil have det maksimale ud af medarbejderne, må vi erkende, at de er mennesker, ikke maskiner.”

...Lederne gør en dyd ud af at understrege for medarbejderne, at alle forventes at gå hjem kl. 16 – og holde fri. Det kræver konsekvente ledere, der selv går forrest. En leder fortæller: ” Jeg gør meget ud af at forklare, hvordan mit liv hænger sammen. At jeg er til rådighed fra 6-17, men derfra er jeg sammen med min familie. Når man har fri, har man fri, og hvis man arbejder i weekenden, er man ikke klar om mandagen.”

 

Du kan skabe bedre resultater 

For Carsten Hedemann starter arbejdet med at skabe det rigtige klima for trivsel og vækst i Ledergruppen:” Hvis jeg har trygge ledere, bliver de fænomenalt gode ledere. Så bliver medarbejderne også trygge ved lederen. Når den tryghed opstår, kan vi næsten alt. Lederne oplever, at en masse værdi frigives, fordi de ikke skal tænke intern positionering.”

Det kræver meget af den enkelte at arbejde med procesorienteret ledelse. En direktør forklarer: ”Succeserne bliver kraftigere, og fiaskoerne gør mere ondt, fordi vi investerer os selv…”

 

Du kan læse mere og se hele casen HER.

Support